23948sdkhjf

Dansk webshop vinder europæisk award

Den danske virksomhed Sinful, der lever af at sælge sexlegetøj online, har vundet en pris. En pris, der er meget værdifuld i lige netop deres branche.

Der er tale om Online Retailer Of The Year hos awardshowet Xbiz Europa Awards.

En konkurrence som denne skiller sig selvsagt lidt ud fra andre, hvor en retailer som Sinful ellers kunne være med i, idet awardshowet drejer sig om voksenindustrien generelt.

Men de er glade for prisen.

Det er et kæmpe skulderklap at modtage prisen som årets online retailer i Europa. Vi har været nomineret et par år i streg, og vi havde ærlig talt ikke regnet med, at den landede på vores bord. Men det gjorde den sgu, og det er vi stolte af, siger Tonny Corydon Andersen, CEO hos Sinful.

Selvom det ikke er første gang, at Sinful vinder store priser - de har blandt andet vundet Børsens Gazellepris, Årets Succesvirksomhed og flere priser ved E-handelsprisen - så betyder det alligevel lidt ekstra, når det er personer indefra branchen, der har haft en finger med i spillet, fortæller de.

- Det er første gang, vi modtager en international pris hvor branchen har stemt os helt til tops. Vi har gennem de sidste par år opbygget et vanvittig stærkt team, og det er fedt at tænke på, at det er de små forbedringer som hele holdet arbejder på hver dag, som gør, at vi i dag kan stå med endnu en flot award, udtaler Mathilde Mackowski, medejer af Sinful.

I 2020 omsatte webshoppen for mere end 300 mio. kroner og sendte næsten 800.000 pakker afsted til kunder i hele Skandinavien. Tidligere på året valgte de to stiftere at indgå et partnerskab med den danske kapitalfond Polaris, der overtog 57,5 procent af selskabet.

Virksomheden har i dag webshops i seks europæiske lande og beskæftiger over 150 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125